Psykoterapi og psykosociale tiltag

Psykoterapi er behandlingen af følelsesmæssige og psykiske lidelser med verbale frem for fysiske metoder eller lægemidler. Når du deler dine erfaringer med en erfaren og empatisk person ved at tale om din verden med en udenforstående, kan du gradvist begynde at forstå mere om dig selv og finde metoder til at håndtere din tilstand.1,9

Det kan være både hårdt og givende at være tæt på en person med skizofreni.

Individuel psykoterapi omfatter jævnlige samtaler med en psykiater, psykolog, psykiatrisk socialrådgiver eller sygeplejerske. Samtalerne kan fokusere på forskellige emner som nuværende eller tidligere problemer, erfaringer, tanker, følelser eller forhold.

Der er mange forskellige typer af behandling. Nogle af disse kan være mere velegnede til nogle mennesker end til andre. Det er ikke alle med skizofreni, som får gavn af disse muligheder. Det er vigtigt at få vejledning om den bedste metode for dig, og om hvordan det vil fungere sammen med de andre behandlinger, du får.1,9

 

 

Rehabilitering

Mange med skizofreni kan overvinde problemerne ved hjælp af programmer som problemløsning, livskompetencer, pengehåndtering og støtte til igen at komme tilbage til studiet eller på arbejdet.

Det kan ligeledes være en stor hjælp at møde andre med skizofreni, som også er i en rehabiliteringsproces.9

 

 

Læs mindre

Læs mere

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) hjælper dig med at tænke på, hvordan du opfatter dig selv, andre mennesker og verden omkring dig.

Den ser også på, hvordan handlinger kan påvirke tanker og følelser.

 CBT kan hjælpe med at ændre en persons tanker ("kognitiv”) og handlinger ("adfærd") og hjælpe med at få det bedre.

CBT er anderledes end andre behandlinger, som består i at tale problemerne igennem omkring en lidelse, fordi den fokuserer på problemer og vanskeligheder lige her og nu.

Den søger efter måder at forbedre en persons aktuelle sindstilstand på.1,9

 

Læs mindre

Læs mere

Familieundervisning

Mennesker med skizofreni bliver ofte udskrevet fra hospitalet og sendt hjem til deres familie.

Det er vigtigt, at familien eller plejepersoner lærer alt, hvad de kan om skizofreni for at forstå de vanskeligheder og problemer, som kan være forbundet med lidelsen.

Det er også en hjælp for familiemedlemmer at lære metoder til at minimere patientens risiko for tilbagefald, for eksempel:1,9

  • Familieintervention kan hjælpe hele familien med at udvikle adfærdsmønstre, som giver dig bedre støtte og større forståelse for din situation.
  • Uddannelsesprogrammer kan hjælpe dig med at lære, hvordan du skal håndtere dine problemer og informere dig om de typer af sundhedsmæssige, boligmæssige og sociale ydelser, du kan få.

Læs mindre

Læs mere